Logo for Life Alive - Foredrag med god samvittighed
Navigation:
Forsiden

Mere om Ida Tin

Køb billetter

Om LifeAlive
Find os på Facebook

Kontakt informationer
 

Menu: Om LifeAlive | Aktuelt | Om You & Me Foundation | Alt det andet (FAQ) | Links vi kan li

Alt det andet (FAQ)
Undre du dig over hvorfor LifeAlive bruger mobilbillet.dk, hvorfor Ida Tin blev første foredragsholder, eller hvad der er verdens bedst producerede rock plade? Så læs med her og få svaret.


Spørgsmål: Hvorfor er det lige at I bruger det næsten ukendte mobilbillet.dk som billetudbyder?

Svar: Det er der faktisk kun en grund til, nemlig at de er markedets klart billigste på gebyret. Gebyret hos de fleste andre billetudbydere er på 17 kr, ved at bruge mobilbillet kan vi skære dette ned til 5 kr.

Spørgsmål: Hvorfor valgte I Ida Tin til at være første foredragsholder?
Svar: Det gjorde vi faktisk heller ikke bevidst. Det var nok i højere grad Ida som fandt os, helt uden hun vidste det. Jeg havde i efteråret læst hendes bog stort set ud i en køre, og stødte så i Århus på nogle store Ida Tin fans, og ideen var født. Ud af ideen om et foredrag med Ida Tin voksede så LifeAlive, og ideen om at afholde foredrag og donere hele overskuddet til velgørenhed.

Spørgsmål: Hvorfor bruge en masse tid på at stable foredrag på benene også forære alle pengene væk?
Svar: Her er Ida Tin igen inde i billedet. I hendes bog snakker hun jævnligt om det med at udvide sin "modighedsmuskel", og der har det vist sig at det med at satse alle feriepengene på at arrangere foredrag er rigtigt udviklende. De erfaringer og oplevelser jeg samler op undervejs værdisætter jeg langt over overskuddet. Og som SU modtager kan det jo være svært at finde penge til at støtte projekterne med så meget som jeg gerne ville, det kan overskuddet fra disse foredrag rette lidt op på.

Spørgsmål: Jeg har lige købt nogle virkeligt gode højtalere og synes ikke Metallica lyder særligt godt på dem, hvad skal jeg gøre?
Svar: Køb Rage against the Machine cd'en opkaldt efter bandet, smid den på, skru op og glem så alt om de dårligt producerede Metallica cd'er...

Spørgsmål: Hvis I fik muligheden for at ændre en ting i Danmark, hvad skulle det så være?
Svar: Hvis jeg fik muligheden for at ændre en enkelt ting ville jeg stå imellem følgende to valg: 1. sende Dansk Folkeparti ned under spærregrænsen eller 2. at forbyde salget af brunsviger øst for storebælt. Det er ikke brunsviger, det er en tarvelig kopi der knaser imellem tænderne. Brunsviger skal smage af engle der synger, det gør den på Fyn :)

Alle svar: Rasmus Fredslund Hansen

Flere spørgsmål? Send dem til: bacon(a)LifeAlive.dk

Info om Ida Tin foredraget
Tilbage til info om Ida Tin foredraget
Gå tilbage til forsiden og læs om Ida Tin, og hendes foredrag.
Klik her for at vende tilbage

.

     

LifeAlive V. Rasmus Fredslund Hansen, Uffesvej 34, 1 th, 5200 Odense V | Telefon: 61607070 | Send en mail