Som bare 28 årig beslutter Ida Tin sig for at bytte det sædvanlige kontor ud med satelittelefon, laptop, telt og en Aprilla motorcykel. Hun sætter sig i flyveren uden de store planer, andet end at lede efter et andet liv et sted derude i USA’s ørkenlandskaber.
Hun møder indianere, krigshelte og gangstertyper på hendes vej, og kommer hjem med en tanktaske fuld af oplevelser, livserfaringer og en stærkere “modighedsmuskel”. I foredraget kommer hun både ind på forberedelserne, turen, oplevelserne og om hvordan det er at komme tilbage til Danmark, et fyldt køleskab og venner med børn og friværdi.
Ida Tin debuterede endvidere sidste år som forfatter med bogen: “Direktøs” om hendes oplevelser. Bogen er klart anbefalelsesværdig, både før og efter foredraget.
Baggrund
Sammen med sin far Hjalte Tin, ejer Ida motorcykelrejse-firmaet Moto Mundo der på fjerde år tager motorcykelister med ud i verden til steder som Mongoliet, Cuba, Chile, Sydafrika, USA mv.
Udkommer med bogen Direktøs, på Rosinante september 2009.
Er optaget i Kvindernes Blå Bog 2009.
Medejer og direktøs i Moto Mundo -bike tours Aps
Udannet KaosPilot 2003.
Medlem i Kvindelige Eventyreres Klub
Har ud over de nævnte steder rejst i Kina, Indien, Afrika, Europa mv.
Desuden har Ida skrevet for en række magasiner og holdt foredrag mange forskellige steder; alt fra Rotary-, motorcykel-, og erhvervsklubber til biblioteker og på rejsemesser.